Monday
I'm in Love

Synes du også det er svært at finde balancen i en hverdag, hvor du skal præstere på job men også skal nå at stoppe op og dufte til roserne (samtidig med du rører i kødsovsen og tjekker Aula)?

Monday I’m in Love er en podcast om det gode arbejdsliv. En podcast for os, der insisterer på at hverdagen og arbejdet skal være sjovt – det er trods alt det, der er mest af.

I podcasten dissekerer Camilla Linnemann og Thomas Karner-Gotfredsen alt det, der påvirker arbejdslivet og karrieren, mens de selv står lige midt i det.

Hvad motiverer og giver energi? Hvordan navigerer vi i at være professionelle, personlige og private? Og hvordan klatrer du bedst på karrierestigen, samtidig med, du suser rundt i den store børnefamilie-karrusel?

Lyt med til podcasten Monday I’m in Love, og giv hverdagen lidt velfortjent kærlighed ♥️

Episoder

Dine værter

Camilla
Linnemann

Camilla er udover at være Head of Relations i Syndicate også en erfaren facilitator, der har afholdt adskillige kurser i facilitering og grafisk facilitering.

Privat lever hun højt i Søhøjlandet med børn og bonusbørn og lige så højt aktivitetsniveau i de lokale sportsklubber.

Thomas
Karner-Gotfredsen

Thomas er konsulent hos Syndicate og en erfaren produktudvikler med særligt fokus på at sikre, at de agile værdier og principper spiller i organisationen og i de enkelte teams.

Privat lever han det søde forstadsliv i smilets by med hustru og to børn og en flot trampolin i haven.

Skriv endelig med feedback, kommentarer og forslag til monday@syndicate.dk