Read this blog post in English
Hvis du ikke kender til Design Sprint, så vil jeg anbefale dig at starte med indledningen til denne artikelserie: Design Sprint 101 - En Innovationskanon. Deri fik vi dækket spørgsmålet om, du overhovedet skulle bruge et Design Sprint. Når du er nået hertil, betyder det nok, at I har et behov - og et Design Sprint måske er midlet.
Føler du dig usikker på om du er klar? - så dyk ned i dette afsnit af mini-guiden i fem afsnit til at planlægge og facilitere et succesfuldt Design Sprint.
I dette afsnit gennemgår vi:
Hvis du ikke selv er sponsoren for produktudviklingen, skal du alliere dig med en person, der kan agere Decider i et Design Sprint. En Decider er den, der tager de endelige beslutninger undervejs. Det er ikke for at lukke uenigheder ned - de er naturligvis velkomne - vi bruger bare ikke lang tid på dem i et Design Sprint.
Det behøver ikke nødvendigvis at være sponsoren, der er Decider. Det kan også være den person med mest erfaring eller viden i området. Personen skal have en smule pondus, da det erfaringsmæssigt kræver både mod og styrke at tage de svære beslutninger. Hun eller han skal tro på sin egen intuition, også selvom den går imod gruppen.
Du eller din sponsor bør have forberedt en vision eller problemformulering som det første. Den kan bruges til at skabe opbakning fra organisationen til at køre et Design Sprint og rekruttere og forberede deltagerne.
Her behøves ikke en dybere analyse og beskrivelse af problemet, en kort introduktion til, hvad man gerne vil opnå, er nok.
Disse er alle gode problemformuleringer, der i følgeskab med en kort pitch fra Decider, bør være nok til at skubbe teamet i gang med at lære, dele, skabe og teste.
Du skal finde en god blanding af novicer og eksperter indenfor det felt, dit problem ligger. Hvis du vil have friskt input, nytter det ikke at sammenkalde den samme bande, som har bygget på produktet i årevis. Det er bedst, hvis teamet kan være samlet hele sprintet. Hvis de rette nøglepersoner i domænet kun kan deltage nogle få dage, så sørg for at det er i starten, hvor problemet indkredses, og løsningerne kommer til verden.
Alt efter hvilket produkt I ønsker at bygge, kan det være en god idé at inkludere nogen med teknisk snilde i teamet. I skal måske bygge en prototype af et nyt website i HTML eller binde en app sammen, så den virker troværdig. Måske skal I bare fabrikere en pamflet. Under alle omstændigheder skal I sørge for, at I ikke skal til at lære jer selv de kompetencer, der skal til, fra bunden. Det er der ikke tid til. Marketing/Kommunikation, Salg, Produkt, Kundeservice - alle gode eksempler på kompetencer, der kan være repræsenteret i et Design Sprint.
Praktikalitet
Praktisk omstændighed eller forhold der skal tages hensyn til, eller som gør noget lettere og mere praktisk. - www.ordnet.dk
Når du booker et lokale til afholdelse af dit Design Sprint, er der en række forhold, du kan stræbe efter;
Bemærk, at der knytter sig lidt andre behov for lokaler til eksekvering af selve brugertesten. Mere om det i et senere afsnit.
Det vigtigste er at sørge for post-it´s og tuscher. Hvis alt andet glipper, kan du klare dig med det. Der er mange, der har beskrevet behovene for udstyr under et design sprint, og der er endda nogen, der har ført en forretningsidé ud i livet.
Fornuftig (ja, det skal være sundt og nærende - ikke noget med friture og cola, så I crasher kl. 14.00) frokost skal være klar, så I ikke skal bruge tid på det. Tag den ude af selve sprint-rummet, da det er en god mulighed for at socialisere lidt, og tænke på noget andet for en kort stund. Varme og kolde drikke, samt sunde snacks bør være tilgængelige i lokalet gennem hele ugen.
Sørg for at have styr på alt det praktiske inden, så du ikke skal bruge energi på det under sprintet. Men hvis et behov opstår, så løser du helt sikkert også det.
Nu kan du sende invitationerne ud - erfaringsmæssigt den allersværeste opgave: At finde et tidspunkt hvor de rette mennesker kan afsætte hele dage til formålet. Hvis dine kollegaer klager over manglende tid til “rigtigt arbejde”, så er det måske på tide at prøve en radikal approach.
Denne artikel er den anden i en serie på 5 om processen Design Sprint.
Læs de andre artikler her:
1: Design Sprint 101 — En Innovationskanon
2: Design Sprint 101- Sådan kommer du i gang (denne artikel)
3: Design Sprint 101- Lær og forstå
4: Design Sprint 101- Fra Idé til Handling
5: Design Sprint 101 - Byg Og test
Om forfatteren
Rune Brahe Bjerregaard er konsulent hos Syndicate, hvor han blandt andet underviser i produktudvikling og produktledelse.
Arbejder du selv med produktudvikling?
Så er uddannelsen her måske noget for dig: Product Leadership in Practice
Vil du vide mere om agile? Kom med Backstage!
Hold dig opdateret med den nyeste viden inden for agile og digital produktudvikling. Tilmeld dig 👉🏻 syndicate.dk/backstage