Design Sprint 101 - En Innovationskanon

Design Sprint er en proces, der har sin oprindelse i Design Thinking og agile metoder, iblandet det hypotesedrevne, eksperimenterende fra den videnskabelig metode. Denne artikel er første i en serie på fem artikler, der alle handler om de essentielle dele af processen Design Sprint. Du finder links til de andre artikler i bunden.

Rune Bjerregaard

rbb@syndicate.dk

4

min. læsetid

November 15, 2018

“Jeg ville ønske, at jeg kunne arbejde på denne måde altid. Det er sjovt, og jeg føler mig effektiv!” — Deltager på Design Sprint hos en af Syndicates kunder

Altid, det er måske lige at tage munden for fuld, men pointen er god nok. Efter et Design Sprint vil de fleste, der er vant til at arbejde på en mere traditionel måde med faseopdelt produktudvikling, føle sig væltet af en tordenstorm. Det ER sjovt, og for det meste også effektivt at deltage i et Design Sprint, når det har et formål og lever op til intentionerne med processen.

Hvad er intentionerne så?

Design Sprint er en proces, der har sin oprindelse i Design Thinking og agile metoder, iblandet det hypotesedrevne, eksperimenterende fra den videnskabelig metode.

Jake Knapp gjorde processen populær med bestsellerbogen “Sprint”, som er skrevet på baggrund af Knapps arbejde hos Google Venture, hvor processen blev brugt til at kickstarte nye produkteventyr, som Google havde investeret i. Metoden står nu sin prøve hver uge i organisationer verden over, når teams forsøger at besvare de store spørgsmål, de har om deres produkter.

Det er en cocktail af beslutningsproces, kreativitet, design, innovation og skarpsleben produktivitet på sit højeste. Det hele bliver gjort på fem sammenhængende dage, hvor et team deler viden, designer og bygger en prototype på en løsning, der til slut bliver testet på rigtige brugere.

Videnskab — men vi er ikke et universitetsfakultet!

Nej, men de fem dage i et sprint er bygget op om processen for enhver videnskabelig undersøgelse. Først finder og indkredser I det problem, I vil løse. Derefter overvejer I løsningsmuligheder, designer dem, tester dem, og til sidst evalueres resultatet og de opsamlede data.

Tilgangen kan genkendes i de fleste nyere produktudviklingsmetoder, hvor hypoteser driver MVP-tankegangen (Minimum Viable Product) på forskellig vis. En MVP defineres af Eric Ries (Lean Startup) som “den version af et produkt, der tillader et team at indsamle den maksimale mængde validerede læring om dets brugere, baseret på mindst mulig indsats”.

Ifølge Ries er der ikke kun tale om produktionsfærdigt software. Også prototyper, brugerinterviews, foilware, wireframes og andet kan blive brugt til at teste de mest risikofyldte antagelser.

Skal I overhovedet køre et sprint?

Inden du inviterer dit team, bør du stille dig selv det spørgsmål. Et Design Sprint er en dyr metode til product discovery, og den passer bestemt ikke til alle situationer.

Dit problem bør være “stort nok”. For at I kan retfærdiggøre at investere en uge af jeres tid på at knække koden, skal problemet være af en vis kompleksitet. Det må godt være en anelse risikofyldt og ligge indenfor et område, som I ikke ved alverden om.

I bør desuden tvivle på, om der findes nogen der vil betale med deres tid eller penge for, at I løser deres problem. Hvis det modsatte er tilfældet, findes der billigere og bedre alternativer til læring — men mere om det en anden gang.

Skyd genvej til svarene

Når I vælger den store kanon, som et Design Sprint er på MVP-rangstigen, får I mulighed for at skyde genvej. Det kan være en lang proces at tage beslutninger om et produkts berettigelse på markedet, dets udformning og plan for udførelse — for ikke at tale om forberedelse af tekniske og forretningsmæssige krav.

Med et Design Sprint får I mulighed for at så et frø for ejerskab over løsningen. I kommer frem til resultater med det samme, i stedet for at basere det på et måneds- eller årslangt projekt baseret på HIPPO (Highest Paid Persons Opinion) eller et koncept købt ude i byen hos den hotteste designbiks. Stol på, at I kan eksperimentere jer frem til de rigtige svar.

Men kanonen er så stor …

Det er nu gået op for jer, at I har brug for et Design Sprint, men I føler måske, det er lidt voldsomt at reservere 4–5 dage i så mange menneskers kalendere. Husk på, at det netop er de sammenhængende dage, der skaber momentum. Der er mulighed for at fokusere, fordi “alt det andet arbejde” ikke kommer i vejen. Overvej også hvad det vil koste, hvis I vælger at gøre som I plejer, og det viser sig at produktet er usælgeligt, ikke løser nogens problemer og kan kastes i skraldespanden umiddelbart efter lancering.

Denne artikel er den første i en serie på 5 om processen Design Sprint.
Læs de andre artikler her:
 

  1. Design Sprint 101 — En Innovationskanon (denne artikel)
  2. Design Sprint 101- Sådan kommer du i gang
  3. Design Sprint 101- Lær og forstå
  4. Design Sprint 101- Fra Idé til Handling
  5. Design Sprint 101- Fra Idé til Handling

Om forfatteren

Rune Brahe Bjerregaard er konsulent hos Syndicate, hvor han blandt andet underviser i produktudvikling og produktledelse.

Arbejder du selv med produktudvikling?

Så er uddannelsen her måske noget for dig: Product Leadership in Practice

Vil du vide mere om agile? Kom med Backstage!

Hold dig opdateret med den nyeste viden inden for agile og digital produktudvikling. Tilmeld dig 👉🏻 syndicate.dk/backstage

Endnu mere guf til din hjerne og karriere