Sådan blev en opvaskemaskine til en sutteflaskevasker – og lærte mig vigtigheden af eksperimenter og korte feedbackloops

En organisation er ikke en opvasker. Og så alligevel. Læs med her og få 5 gode råd + et bonusråd til, hvad du skal huske, når du laver eksperimenter i dit arbejde (hvilket du bør gøre!).

Asmus Stolberg

Konsulent

ast@syndicate.dk

5

min. læsetid

July 1, 2024

I et tidligere indlæg slutter jeg af med en relativt stor nyhed: At der er en ny verdensborger på vej.

Her et lille halvt år senere er verdensborgeren ikke længere kommende, og det har selvfølgelig betydet ændringer og tilføjelser til livet. Både store og små. Bestemt også en masse ting, jeg ikke havde tænkt på, fx en stor samling af sutteflasker. Sutteflasker, der består af forskellige dele og kommer i forskellige størrelser. Sutteflasker der selvfølgelig skal rengøres ordentligt og ganske ofte.

For at gøre livet lettere for nye børnefamilier, kan der selvfølgelig købes udstyr specifikt til dette. Vi var dog så heldige at have en opvaskemaskine, der har muligheden for ekstra tørring. Men kan en opvaskemaskine virkelig bruges som sutteflaskevasker?

Efter at have kørt programmet først gang, var svaret umiddelbart nej. Nogle smådele lå i bunden af maskinen og var ikke rene. Flasker var fløjet rundt og lå fyldt med beskidt vand. Ca. halvdelen skulle rengøres igen.

Ikke en god start på livet som sutteflaskevasker for opvaskemaskinen. Hvordan lykkes det så at komme i mål, så alt var rent og lækkert, når lågen gik op? Helt ubevidst kom en eksperimenterende tilgang i spil.

Helt kort fortalt betyder det at lave eksperimenter for at finde vejen frem

Hvad betyder en eksperimenterende tilgang?

Helt kort fortalt betyder det at lave eksperimenter for at finde vejen frem. Test mulige løsninger af, find ud af, hvad der virker og ikke virker. Ret til og prøv igen.

Måske du kommer i mål, eller tættere på målet, måske du ikke gør. Lige meget hvad, har du i hvert fald muligheden for at blive klogere eller lære noget.

For at højne dine chancer for succes, er her nogle nødvendige ting at huske i forbindelse med en eksperimenterende tilgang:

5 ting du skal huske:

1) Klart mål – hvad er det, du gerne vil opnå?

Det kan være en ændring i det daglige arbejde, fx hvordan fejl håndteres eller hvordan spørgsmål bedst besvares. Måske handler det om, hvilken retning I skal tage med jeres produkt, justering af brugen af et værktøj eller introduktion af et nyt. Måske er det samarbejdet med stakeholders, der trænger til en gennemgang. Disse eksempler er blot idéer; du skal definere dit mål så præcist som muligt i din egen situation.

Husk: Hvad er det, du gerne vil opnå?

SUTTEFLASKE-EKSPERIMENT: 97 % af alle sutteflaskedele rene efter endt opvask.

2) Afgrænsning – hvor starter vi, og hvor slutter vi?

Hvad er med i eksperimentet og hvad er ikke? Hvis det drejer sig om samarbejdet med et andet team, så fokuser på det team og ikke andre teams, der kun har en begrænset indflydelse. Hvis det er relateret til et produkt, hvilke dele – eller forhåbentlig kun én del af produktet – drejer det sig om? Tænk også over hvor lang tid eksperiment skal fortsætte. Er det et par timer eller flere måneder?

SUTTEFLASKE-EKSPERIMENT: Flaskedele, opvaskemaskine og resterende opvask i 2 uger.

3) Feedback

Jo hurtigere du kan få feedback, jo hurtigere kan du justere og ændre retning, eller stoppe helt. Så sørg for at du kan få feedback så let, hurtigt og relevant som muligt. Kan feedbacken måske automatiseres, eller hvordan kan den synliggøres, så den er tilgængelig. Hvis det drejer sig om feedback fra andre, så få den med det samme, gerne verbalt – i stedet for at vente flere dage og få den via e-mail. Har du kunder, du kan snakke direkte med, så gør det!

SUTTEFLASKE-EKSPERIMENT: Utvetydig feedback efter hver opvask, ca. 1 gang i døgnet. Åben og kig.

4) Enkelte forbedringer

Lav få og enkelte ændringer i stedet for mange komplicerede ændringer og prøv igen. Det bliver lettere at se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Start fx med det, der umiddelbart virker lettest og giver størst resultat. Det kan være for kunden til dit produkt, eller mindre forbedring af et flow. Hvis feedbacken er hurtig, er det også hurtigt verificeret om dit forsøg havde den tiltænkte effekt.  

SUTTEFLASKE-EKSPERIMENT: Placer dele anderledes i opvaskemaskinen. Kan bestikholderen bruges? Kan der købes noget til maskinen?

5) Hvornår er det godt nok?

Du er nødt til at acceptere at det (nok) aldrig bliver perfekt. Når ting forbedrer sig, rykker det perfekt sig – målet ændrer sig. Det er som at se en kat, der jagter en lysplet. Den kan flytte sig hurtigt og lyspletten kan skifte fra strålende klar til nærmest usynligt. Eller sagt på en anden måde; området hvor der er mest plads til forbedring skifter i takt med, der laves forbedringer. Men husk, at situationen meget gerne skulle være bedre end før.

SUTTEFLASKE-EKSPERIMENT: Når alle i husholdningen (minus baby) forstår at placere flaskedelen i opvaskemaskinen og målet nås hver gang.

Bonusråd

Og til sidst et bonusråd, du kan huske på, som jeg selv glemte i mit lille fra-opvaskemaskine-til-sutteflaskevasker-projekt:

Notér den nuværende situation og forandringer – og gør det fra gang til gang, når du begynder et nyt eksperiment, men også mellem eksperimenter. Det gør det meget lettere at huske, hvad der er sket, og hvordan udviklingen har været.

I tilfældet med opvaskemaskinen var det ikke nødvendigt. Perioden var kort, og det var så let at huske den oprindelige situation – mener jeg at huske..

De to ting gør sig sjældent gældende på en arbejdsplads. Perioder og tidshorisonter er ofte længere end et par timer og mange flere ting farver billedet og hukommelsen.

Emperisk? Iterativt? Responsivt? Agilt!? Kald det lige hvad du vil – eller måske bare sund fornuft?

Min arbejdsplads er altså ikke en opvaskemaskine!

Nej, selvfølgelig skal mennesker ikke proppes i en opvaskemaskine, og konteksten er anderledes, når det drejer sig om arbejde, mennesker, teams, organisationer osv.

Men de grundlæggende principper for en eksperimenterende tilgang gælder stadig, og de er faktisk endnu vigtigere at fastholde i en arbejdssituation. På en arbejdsplads er der mange flere faktorer i spil: dynamikker, politikker og en vis grad af bureaukrati, som kan fjerne fokus og distrahere fra det primære formål; at producere fede produkter (eller hvad det nu er?).

Opvaskemaskinen er et eksempel på at starte simpelt og "let". Den eksperimenterende tilgang er et håndværk og en tankegang, der skal læres. Som møbelsnedkerlærling begynder du heller ikke med at lave det flotteste træmøbel med finurlige detaljer og elegante overgange. Nej, du starter med noget mere simpelt, fx bare utallige timer med at høvle træ. Og så bygger du på og på, indtil du en dag, tusindvis af timer senere, kan lave det mest raffinerede møbel.

Hele denne tilgang minder mig om noget, jeg har hørt om, eller faktisk essensen af noget. Hvad er det nu lige det er?

Emperisk? Iterativt? Responsivt? Agilt!?

Kald det lige hvad du vil – eller måske bare sund fornuft?

For mig var det den helt naturlige og intuitive fremgangsmåde, da jeg gerne vil undgå indkøbet af endnu et dyrt og pladskrævende apparat til husholdningen.

Jeg skal spare dig for en minutiøs gennemgang af mine sutteflaske-eksperimenter og bare slutte med at fortælle, at alle de små eksperimenter og justeringer undervejs blev en succes, så opvaskemaskinen i dag også fungerer glimrende som sutteflaskevasker.  

Hvad er dit næste eksperiment?

Endnu mere guf til din hjerne og karriere