8. maj 2024 – kl. 10.00-11.00

Sådan leder du neurodivergente medarbejdere

Hvordan leder du medarbejdere med en hjerne, der ikke altid kører ad den gængse alfarvej? 🧠

Og hvorfor er det faktisk en fordel for dit team og din organisation med kolleger, der ikke navigerer som flertallet?

Tilmeld dig webinaret og få svarene 👇

Og få også svar på:

  • Hvad er neurodiversitet, og hvorfor har vi så meget brug for det i vores organisationer?
  • Hvordan manifesterer neurodivergens sig på arbejdspladsen?
  • Hvordan kan du som leder, Scrum Master eller lignende skabe rammer og tryghed, så dine neurodivergente medarbejdere trives og kan levere på deres særlige evner?

Vidste du, at op til 20 procent af dine medarbejdere er neurodivergente? I tech og ingeniør-domænet er tallet endnu højere. Dertil kommer, at op til 50 % af generation X identificerer sig som helt eller delvist neurodivergente. Det vil sige, at de har autisme, ADHD, ordblindhed eller lignende.  De har med andre ord et anderledes kognitivt styresystem end “normalen”.

Alligevel..

  • har organisationer ikke sprog og begrebsramme omkring neurodiversitet
  • er der sjældent ledelselsesstrategier til at håndtere det
  • inkluderer inklusionsindsatser sjældent de neurodivergente

Neurodivergente medarbejdere har ofte ekstraordinære evner som kreativitet, høj intelligens, mønstergenkendelse og sammenhængsforståelse. De bringer altså uvurderlige perspektiver til bordet, der øger innovationsevne og kvalitet. Men de er samtidig i højere risiko for mistrivsel og udbrændthed og bruger typisk uforholdsmæssigt meget energi på at virke “normale”. Det hedder maskering.

Divergente medarbejdere har brug for "divergent ledelse” for at trives.

I dette webinar sætter Katrine Hald Kjeldsen ord på, hvad “divergent ledelse” er for en størrelse, og hvordan du med øget indsigt og små interventioner kan skabe en enorm forskel for dine neurodivergente medarbejdere.

Katrine er selv neurodivergent og har mærket på egen krop, hvordan det er at gå på arbejde som neurodivergent. Hun har også selv været i ledelsespositioner, hvor hun har ledet neurodivergente medarbejdere, ligesom hun har coachet en lang række neurodivergente individer.

Tilmelding

Tak for din tilmelding. Du modtager en e-mail fra os når webinaret nærmer sig.
Der er desværre grus i maskineriet. Prøv igen.

På webinaret møder du

Katrine Hald Kjeldsen

Katrine er agil coach med særligt fokus på agil ledelse og organisationsforståelse. Hun har rådgivet ledelser i bl.a. Bankdata, Salling Group, the LEGO Group, og SEGES.’Hovedbudskabet er, at organisationens forandringsevne er en funktion af lederes evne til at forandre sig selv og træde ind i en helt ny type lederskab. Ledere skal lære et helt nyt organisatorisk landskab at kende og arbejde målrettet med at aflære traditionelle lederdyder.