En sund organisation – er det ikke bare noget med frugtordning og fredagsbar?

Lad os svare på spørgsmålet i overskriften med det samme: Nej, du får ikke en sund organisation ved blot at arrangere fredagsbar og en ordning med frisk økologisk frugt hver dag i kantinen.

Men hvad er en sund organisation så?

Svaret er komplekst, og det er netop ærindet med dette blogindlæg at dykke ned i den kompleksitet. Så lad os prøve med endnu et spørgsmål:

Hvad er vigtigst: Performance eller trivsel hos medarbejderne?

Så sort-hvidt kan det ikke stilles op, vil mange sige, men alligevel oplever vi ofte denne opdeling i fokus organisationer, og vi oplever dem ofte sat op som modsætninger. Eller at den ene vægter højere end den anden, og at det kan danne lejre blandt medarbejdere om, hvad der er vigtigst.

Måske har du også oplevet det i din organisation, og det kan give dilemmaer som ”hvordan skal jeg økonomisk forsvare personaleudflugten?”, ”må jeg fyre en medarbejder der ikke leverer, selvom de er i livskrise?”, ”hvordan forholder jeg mig til at medarbejderne ikke performer, trods jeg har sørget godt for dem?”.

Derfor synes vi i Syndicate det er interessant, at tanken om den sunde organisation ikke indebærer et opdelt perspektiv, men netop et både-og. Her læner vi os op ad den canadiske sociolog og arbejdsmarkedsforsker Graham S. Lowe, der definerer en sund organisation som:

“one whose culture, climate and practices create an environment that promotes employee health  and  safety  as  well  as  organizational  effectiveness.”

I denne artikel går vi et skridt nærmere på hvordan den sunde organisation kan forstås, og hvordan den måske kan føre til mere frugtbare perspektiver på, hvilke faktorer der er vigtigst. Vi håber, det kan inspirere og skabe grobund for diskussion, og hvem ved; måske også nye initiativer til fremtidens organisationer.

Stor interesse for sundhed – og mange opfattelser

Sundhed optager os. Omkring 7 mio. søgninger på Google hver dag drejer sig om sundhed og helbred (kilde: National Library of Medicine). Det er nok egentlig ikke så underligt, eftersom sundhed hænger sammen med livskvalitet og trivsel.

Tanken om sundhed har også bredt sig til organisationer; at nogle organisationer er sundere end andre. Denne optagethed er ikke ny, men er i nyere tid blevet acceleret af corona-krisen, klimakrisen, og nye teknologiske muligheder for hjemmearbejde osv, hvor flere og flere sætter spørgsmålstegn ved det traditionelle arbejdsliv, og hvad det gode liv vil sige. Det er tid til nye perspektiver på organisatorisk sundhed (Forbes). Fx Julian Barling giver i hans bog Brave New Workplace et bud på, hvilke elementer der skal til i den moderne (og sunde) organisation. Den er præget af langtidssigtede perspektiver som bæredygtighed, både når det gælder organisationens betydning for samfundet, men også et blik på at medarbejdernes arbejdsliv skal være bæredygtigt.

Også McKinsey har fx skrevet om fordelene ved den sunde organisation, samt lavet deres eget Organizational Health Index til at måle på sundhed. Paradoksalt nok hævder de dog, at den sunde organisation ”outperformer” andre organisationer, hvilket stadig er et syn på organisationer, som nogle der er i konkurrence med hinanden, og ikke har samme fokus som Barling på en mere værdi-båret organisation.

Begreberne ”Sund organisation” eller ”Organisatorisk sundhed” er ikke helt nyt. Fx undersøgte de to organisationsforskere Wayne K. Hoy og Jay Feldman helt tilbage i 1987 Organizational Health Inventory, OHI, men de konkluderede at:

"Second, healthy organization is a poorly defined, but widely used concept. There is a considerable debate on exactly what these terms encompass, its measurement, how helpful they might be, and struggle to develop a systematic model for measuring healthy organization"

Desværre er vi ikke kommet nærmere en systematisk model, eller mere præcis definition i dag (The healthy organization construct: A review and research agenda).

Det skyldes blandt andet at selve ordet ”sundhed” også har mange forskellige historiske betydninger, og at din opfattelse af sundhed ikke er den samme som din nabo. Det samme gælder når det drejer sig om ordet ”organisation” – hvad er det egentlig for en størrelse. I Gareth Morgans klassiker Images of Organisation definerede han otte metaforer for organisationer, som alle havde den fordel, at de var en måde at forstå hvad en organisation var, og samtidig forstå hvordan dette syn kunne påvirke ledelsesstil, kultur, struktur osv. Forestil dig forskellen i at se på en organisation som en maskine, der kan optimeres, fremfor at se på den som et sted i konstant transformation.

Gareth er åben overfor andre metaforer, mon ikke han ville synes, det var spændende at nørde i, hvad synet på en organisation som sund vil betyde for ledelse, medarbejdertilfreds og produktet? Det synes vi i hvert fald, og derfor går vi i denne artikel et skridt nærmere i forhold til at belyse, hvad er sundhed egentlig, og hvad det betyder, når vi taler om en sund organisation?

Hvad siger sundhedspsykologien?

Når det drejer dig om menneskers sundhed, så har især sundhedspsykologien givet nogle perspektiver på, hvordan vi kan forstå sundhed, og hvordan vi kan arbejde med det. Her vil vi gennemgå en række væsentlige punkter og lege med, hvad det kan betyde for en organisations sundhed.

1) Mere end bare fravær af sygdom

Sundhed forstås ofte som en at være fravær af sygdom. Men i virkeligheden kan vi være generelt sunde og kun opleve sygdom en gang imellem. Eller leve med en kronisk sygdom, men stadig have høj livskvalitet. Ligesom vi også objektivt kan være raske (altså ikke syge), men stadig leve usundt i form af stress, overspisning eller manglende motion. Og vi kan opleve at være syge eller i mistrivsel uden at være objektivt syge i en lægelig forstand.

Derfor giver nok mere mening at tale om sundhed og usundhed, end at tale om sundhed og sygdom som modsætninger. Hvor sundhed kan forstås som en tilstand, hvor vi har et generelt godt velbefindende (enten med eller uden kronisk sygdom), og hvor vi kan overkomme forbigående sygdomme. Hvor usundhed er et potentiale til at blive syg hyppigere end den sunde organisation, og hvor vi generelt er i mistrivsel.

Oversat til organisationer, kan de have en livsstil, der er sund eller usund, hvor man i den sunde organisation vil opleve forbigående perioder med svære tilstande, mens man i den usunde organisation typisk vil se større frafald af kunder, flere sygemeldinger, større udskiftning blandt medarbejderne, flere utilfredse kunder, flere fejl i produktet m.v. end i den sunde organisation.

Men i virkeligheden kan vi være generelt sunde og kun opleve sygdom en gang imellem. Eller leve med en kronisk sygdom, men stadig have høj livskvalitet.

2) Mere end bare kost

Når vi taler om sundhed, tænker mange automatisk på kostplaner og løbeture. Det skyldes, at sundhed længe har været set gennem et biomedicinsk blik – altså et fokus på kroppen og sygdom. Her handler det mest om at finde og fjerne sygdomme.

Men det syn kan blive for snævert. Det risikerer at overse, at sundhed også handler om, hvordan vi har det mentalt og socialt – og ikke kun om, hvad vi spiser, eller hvor mange skridt vi går.

Fx definerer WHO også andre dimensioner af sundhed:

”en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og socialt velbefindende”

Dermed er sundhed et spørgsmål om at trives på flere parametre, og ikke kun fysisk helbred. Faktisk er de sociale relationer bedre til at forudsige sundhed end biologiske eller økonomiske faktorer.

WHOs definition kritiseres endda for at tage for få parametre med. Historisk set har sundhed også været knyttet til at mennesket kunne realisere sine mål. Tænk fx på det øverste lag i Maslows behovspyramide: behovet for selvrealisering. Det at kunne forfølge sine mål, er en kilde til livskvalitet og motivation for at leve sundere. At personen fx føler et formål eller har oplevelse af meningsfyldte mål, er associeret med øget fysisk aktivitet, bedre helbred, bedre fællesskaber og flere andre dimensioner, som vi ved er helbredsfremmende.

WHOs definition har også været kritiseret for en for idealistisk opfattelse, af at det skulle være muligt at opnå ’fuldstændigt velbefindende’.  I stedet kan vi forstå at forskellige områder gensidigt påvirker hinanden. Fx at motion kan have betydning for det mentale, det mentale kan have betydning for det sociale og vice versa. Og vi kan forstå at der kan være forskellige faktorer der kan kompensere for hinanden, fx at vi kan være i god fysisk form, hvilket kan kompensere for social mistrivsel til en vis grad.

Oversat til virksomheder, så er det ikke kun ét parameter vi skal vurdere sundhed på. Det er ikke kun et spørgsmål om rå performance, eller om trivsel af medarbejdere – i stedet er det både og. Og et fokus på begge områder, vil løfte hinanden og skabe en robust organisation. Samtidig skal vi forstå at der er flere afgørende faktorer; det kunne fx være produkternes kvalitet, organisationens værdier, organisationens indre klima, organisationens forhold til samarbejdspartnere, organisationens anseelse i et samfund.

3) Mere end bare fjerne sygdom

I den udvidede forståelse af sundhed, bliver det ikke kun vigtigt at kunne diagnosticere sygdom, men også arbejde med løbende forebyggelse.

Det er en tilgang, hvor det et at styrke sundhed (mere end at blive god til at fjerne sygdom) skaber større modstandskraft til svære tider, som unægtelig vil komme. Ligegyldig hvor sunde vi er, kan vi risikere at falde på en cykel, eller fange en virus. I stedet for at se det som et problem, så forventer vi dem, og vi glæder os i de stunder, hvor det er minimalt. Fokus på at styrke sundhed forebyggende har desuden den fordel at overskud avler overskud.

Oversat til virksomheder bør de kontinuerligt investere i god adfærd og gode vilkår forebyggende, også selvom de ikke oplever udfordringer. Det kan fx være regelmæssig og jævnligt opmærksomhed og investering i kundepleje, medarbejderpleje, infrastruktur, teknologi, lederudvikling osv.

I den udvidede forståelse af sundhed, bliver det ikke kun vigtigt at kunne diagnosticere sygdom, men også arbejde med løbende forebyggelse.

‍

4) Mere end at leve langt

I 1980erne udvidede WHO sundhedsbegrebet til at ikke kun at handle om et længere liv, men også et rigere liv.

Sundhed er altså ikke kun et spørgsmål om at overleve, men at leve. At have oplevelser, gode minder, særligt definerende øjeblikke der trækker smil på læben og giver varme i maven.

For WHO, handler det rigere liv om både at leve i overensstemmelse med personlige behov, OG i overensstemmelse med samfundsmæssige og kulturelle normer. Der er en glæde ved at indfri behov, men også i at være en del af større fællesskab og føle, at man bidrager hertil.

Hvis vi oversætter det til virksomhedssprog, så handler en sund organisation ikke kun om at levere det, der står i planen. Den gør mere end det. Den skaber øjeblikke, hvor der tænkes nyt, hvor medarbejdere oplever noget særligt, og hvor man har øje for den forskel, organisationen gør i verden omkring sig. Og vigtigst af alt: Den fejrer fællesskabet og det, man skaber sammen.

5) Mere end bare livsstil

Der har været en bevægelse fra at ansvaret for sundhed og livsstil lå hos den enkelte, til at det er et samfundsmæssigt ansvar at danne gode betingelser for levevilkår. Rammer som uddannelser, normer, sociale tilhørsforhold påvirker individets trivsel og udfoldelsesmuligheder – mange af disse er i høj grad et politisk anliggende. Som et eksempel på hvor flettet sammen vi er, så fandt Christakis & Fowler ud af, at din risiko for at blive overvægtig steg med 57 % hvis du havde haft en ven der havde været eller var overvægtig. Dermed kan livsstil forstås som en netværksmetafor, hvor vi ’smitter’ hinanden.

Oversat til virksomheder så er det også et politisk ansvar at sørge for de gode betingelser for virksomheder. Det er ikke nyt.

Men organisationer der gerne vil være sunde, bør dels være sig bevidst om, hvordan disse vilkår kan besværliggøre et sådant ønske. Især fordi der er en stærk tradition for at belønne virksomheder med størst omsætning. Tænk i stedet hvis politikere eller aktionærer belønnede dem, der gør den største forskel for samfundet? Dem der oprettede flest fodboldklubber, dem der gav den bedste kompetenceuddannelse til danske borgere, dem der tog bedst hensyn til work-life balance, og dermed ikke kostede samfundet en formue?

Og dels bør sunde organisationer være sig bevidst om at vilkår kan forandres. Ligesom sygdom kan smitte, så kan sundhed også. Og sammen kan sunde organisationer stå stærkere i at påvirke levevilkår til gavn for sundheden.

Opsamling – sådan ser den sunde organisation ud

Vi har fordybet os i, hvad sundhed vil sige, og dermed leget med at definere, hvordan den sunde organisation ser ud:

• Den sunde organisation overkommer kriser, nedgang og svære perioder hurtigere end den usunde organisation.
• Den sunde organisation anerkender, at flere faktorer er afgørende, og at de gensidigt påvirker hinanden. Det kan fx være produktets kvalitet, kundernes tilfredshed, medarbejdernes trivsel, infrastrukturen, virksomhedens værdier og formål, forholdet til samfundet.
• Den sunde organisation ved, at kriser kommer, og arbejder forebyggende.
• Den sunde organisation er ikke kun optaget af leverance eller overlevelse men også om at skabe mindeværdige øjeblikke, enten for medarbejdere, kunder eller samfund.
• Den sunde organisation ved, at den påvirkes af forskellige vilkår, og arbejder hele tiden på, dels at leve med dem, men også på at udfordre dem, og finder sammen med andre ligesindede i denne bevægelse.

Sundhed er ikke kun fravær af sygdom – hverken for mennesker eller virksomheder. En organisation kan godt se rask ud udefra, men stadig mistrives indeni. Derfor giver det mening at tænke i ’organisatorisk livsstil’ fremfor blot resultater.

Vi skal væk fra et snævert fokus på kost og motion (det biomedicinske syn) og i stedet forstå sundhed som en helhed: fysisk, mentalt, socialt – og meningsfuldt. Det gælder også for arbejdspladser.

En sund organisation:

• Er robust i modgang og lærer af fejl
• Skaber mening og fællesskab
• Balancerer trivsel og effektivitet
• Orienterer sig mod det samfund, den er en del af

Kort sagt: Det handler ikke kun om at levere – men også om hvordan man gør det.

Hvis man har øje for det, kan man nemlig levere som en sund organisation på den lange bane.