I dag anmelder dine værter et nyt agilt framework. Det er ikke hver dag, der kommer et bud på et nyt agilt framework. Men det skete i april 2021 med FAST – Fluid Scaling Technology. Ophavsmanden Ron Quartel positionerer det som ikke mindre end det første rigtige framework til en kompleks verden – og altså en mulig afløser for fx Scrum.
FAST angriber en del hellige agile køer, fx ideen om faste teams. I stedet organiserer en større gruppe mennesker sig flydende omkring opgaverne via open space technology – som du måske har oplevet på agile konferencer. Og frameworket er kompromisløst simpelt og uden regler og absolutter.
Men hvordan mener Ole og Katrine, at FAST ville ramme virkeligheden? Det kan du høre mere om i dagens episode, som selvfølgelig ender med en karakter.