Sluk for informationstsunamien og få en mere balanceret hverdag

For omkring 9 år siden (ret præcist d. 27 juli 2009 til Metallica i Forum) fik jeg tinnitus. Jeg var en af dem, der synes, at 50 kr. for et par koncert-ørepropper var røveri ved højlys dag. Min ungdommelige nærighed blev et dyrt bekendskab. Den velkendte susen eller hyletone, der er til stede, når man lægger hovedet på puden i stilhed efter en koncert forsvandt ikke igen.

Jeg begyndte at sætte mig ind i, hvad tinnitus var for en størrelse, og kunne konstatere, at det nok var noget, jeg måtte acceptere som en del af mit liv. Tinnitus forsvinder ikke igen.

Heldigvis var jeg ikke så hårdt ramt. Hyletonen var der mest, når det var stille, og ikke noget der generede mig.

Men over årene begyndte jeg alligevel at blive mere følsom over for høje lyde. Lyde som for alvor blev introduceret i mit liv, efter jeg har fået børn. LEGO hældt ud på trægulv. Skabsdøre der smækker. Glas der vælter. Råb og skrig. Og mange der snakker i munden på hinanden. Du kan måske genkende noget af det? I de perioder, hvor jeg følte mig mest presset, var resultatet ofte, at lunten var kort, jeg måtte rejse mig og gå fra rummet, eller holde mig for ørerne, fordi jeg ikke kunne rumme mere i mit hoved.

Som du nok kan regne ud, følte jeg mig ikke som den bedste far /ægtefælle, når jeg lidt for ofte reagerede på den måde.

Min tinnitus fik meget naturligt skylden

Jeg opsøgte en ørelæge for at se, om der kunne gøres noget for at dæmme op for støjen. En test af min hørelse viste, at min hørelse var en smule bedre end gennemsnittet, men ikke i en grad der skulle skabe øget lydfølsomhed. Lægen spurgte mig så, hvordan min dag typisk forløber fra jeg står op til jeg går i seng.

Mit svar var cirka følgende:

Alarmen på telefonen vækker mig. Jeg griber telefonen, tjekker mails, kigger lidt nyheder, måske Twitter, LinkedIn eller Instagram, inden jeg står op. Efter et bad læser jeg lidt mere på telefonen, mens jeg spiser morgenmad. Inden længe er jeg i bilen, hvor jeg har en time med en lydbog eller podcast i ørene, inden jeg rammer kontoret. Så går turen hjem. Igen med podcast eller lydbog i ørerne — man skal jo udnytte enhver mulighed for at holde sig opdateret og udbygge sine kompetencer. Hjemme venter tre børn, der gerne vil lege og snakke (gerne i munden på hinanden), mens højtaleren spiller alt det bedste fra Ramasjang. Efter aftensmad er det puttetid til ungerne, hvorefter den enten står på lidt mere arbejde, generel koordinering af familielivet med min kone eller et par timer foran fjernsynet, inden lyset slukkes. Og så må jeg ikke glemme min iPhone, der jævnligt kalder på min opmærksomhed med den ene notifikation efter den anden, som jeg ikke kan holde mig fra at kigge nærmere på…

Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste, der udsætter mig selv for en sådan hverdag?

Beskeden fra ørelægen var klar, men for mig noget overraskende…

SLUK!

Sluk for så meget unødvendig “støj” og input til hjernen som muligt. Sørg for at holde pauser fra informationsstrømmen en gang imellem. Giv plads til at hjernen kan behandle alle indtryk. Det betyder ikke, at alt skal væk, men derimod at vi tager en ting ad gangen og husker at holde pauser.

I min iver efter at optimere min tid for at få mest ud af dagen og “spilde” så lidt tid som muligt, overbelaster jeg min hjerne. Tinnitus eller ej. Jeg havde FOMO (Fear Of Missing Out) - en frygt for at gå glip af noget. Den konstante strøm af nyt fra sociale medier, nyhedsmedier, e-mail, Slack-kanaler og så videre gør, at jeg konstant har forsøgt at følge med i en bundløs informationsstrøm.

I løbet af en sådan dag er der et konstant flow af informationer, som hjernen skal behandle, og den kan ikke nå at følge med til det. Den får ikke ro, før lyset slukkes, og den får en (ofte) alt for kort nats søvn, inden det hele starter forfra. Den er igang fra jeg står op til jeg går i seng.

Indtrykkene er ikke kun det, vi selv vælger at læse og høre. Musik, lyd fra TV eller tale i baggrunden opfanges og behandles også ubevidst. På alle punkter kan der sættes ind.

Hvad har jeg konkret gjort?

‍Lad telefonen være om morgenen, kør turen til og fra arbejde i stilhed, og vær opmærksom på at slukke for baggrundslyd som musik og TV, når det ikke er hovedaktiviteten. That’s it.

Effekten har mildest talt været overvældende. Efter få uger var behovet for at forlade rummet stort set væk. Den korte lunte er blevet længere. En nærmest konstant følelse af at være stresset og uden energi er blevet erstattet af mere overskud, mere nærvær med min familie og generelt bedre humør. What’s not to like? Det var ikke min tinnitus, der var problemet; det var mig, der var always on.

Jeg hører stadig mange podcasts og lydbøger, læser bøger, artikler og blogposts for at holde mig opdateret og udbygge min viden, men nu kan jeg tydeligt mærke på egen krop, hvornår det bliver for meget og justere derefter. Min tinnitus er nu - ud over at være en til tider generende hylen - også blevet til et tsunamivarsel for, om jeg presser mig selv og min hjerne for meget. Niveauet af hylen i mit øre stiger simpelthen.

Har du overvejet, om du fylder for meget på uden at give din hjerne mulighed for at slappe af og behandle indtrykkene? Hvis du kan genkende noget af det, jeg beskriver, så prøv at slukke for nogle af tingene i en periode. Nyd stilheden, lad tankerne flyde, dagdrøm en smule, tag en morfar på sofaen.

Du vil elske det :)

‍

Vil du vide mere om agile? Kom med Backstage!
Hold dig opdateret med den nyeste viden inden for agile og digital produktudvikling. Tilmeld dig 👉🏻 syndicate.dk/backstage

‍