Flertallet vælger Scrum –  betyder det så, at Scrum er det rigtige valg?

Er Scrum vores eneste mulighed? Spørgsmålet er helt forkert – spørg i stedet, hvad dine udfordringer er

Claus Vagner Pedersen

Konsulent

cvp@syndicate.dk

3

min. læsetid

November 25, 2022


Ifølge State of Agile vælger 66 % af alle agile teams at arbejde med Scrum –  men betyder det så, at Scrum er det rigtige valg? Egentligt er spørgsmålet helt forkert – spørg i stedet, hvad dine udfordringer er, når du skal vælge framework.

Jeg indrømmer det gerne: Jeg er selv stor fortaler for Scrum. Jeg har brugt rammeværket igennem mange år og underviser også aktivt i det. Scrum kan helt bestemt noget, det er der ingen tvivl om. Men jeg er på den anden side heller ikke religiøs omkring det.

Som med alt andet er det sundt at ’spise varieret’. At bruge tid på at kigge på, hvad der ellers er af muligheder i forhold til at arbejde agilt.  

Det kan du gøre med to formål. At opdage andre agile praktikker, der måske passer jeres team bedre ift. at arbejde agilt. Du kan også gøre det bare for at få noget inspiration ind i et allerede velfungerende Scrum-setup. Det at søge inspiration fra andre rammeværker, metoder og praktikker er enormt sundt. Der er mange andre praktikker, der fungerer rigtigt godt sammen med Scrum.

Tag fx Kanban. Der er ingen af de 6 praktikker, der er i Kanban, du ikke kan bruge sammen med Scrum. Hvis du vil være god til Scrum, så er det essentielt, at du også ved, hvad der kan støtte op om dit Scrum-setup, som ikke lige nødvendigvis står i Scrum Guiden.

Men hvilke andre praktikker skal vi så tage i brug?

En rigtig god tilgang, hvis du og dit team overvejer nye praktikker, er at vende det om. Start med at finde ud af, hvad der udfordrer jer. Først derefter skal I kigge på, hvilke agile praktikker der muligvis kan hjælpe jer med at løse udfordringerne. Ellers kommer vi nemt til at indføre agile praktikker bare for praktikkens skyld, og det kan meget nemt betyde, at vi trækker unødigt bureaukrati ned over vores teams. Vi tilfører bare et yderligere tidsforbrug, der ikke bidrager med noget.  

En praktik er en investering, typisk med den tid eller energi, vi lægger i praktikken. Det, du altid skal overveje, er om den investering i tid vil give et positivt afkast? Ellers skal du lade være.

Måske skal man aflive nogle praktikker...

Igen kan du vende den om. Har I i dag agile praktikker, som er blevet indført på det forkerte grundlag? Har I indført unødigt bureaukrati? Så er det med at være modig og få aflivet de praktikker!

Hvis du på den anden side føler, I mangler nogle praktikker til at hjælpe jer videre, så husk at bruge tid på at være nysgerrig på, hvad der findes derude, som kan støtte op omkring Scrum, eller de andre agile praktikker, I anvender.

Jeg nævnte tidligere Kanban. Hvis du er mere nysgerrig, har jeg lavet et online-kursus, hvor du kan lære en masse om, hvad Kanban kan, og hvilke udfordringer Kanban-praktikkerne kan hjælpe dig med 👇

Læs mere om Kanban-kurset

Endnu mere guf til din hjerne og karriere