Kom ud over stepperne med dine digitale løsninger

I Syndicate Digital Solutions hjælper vi dig med at skabe digitale produkter, der kan gøre en forskel for din virksomhed og dine kunder.

Vi designer en proces, der passer til produktrejsen i din organisation og sørger for, at du har hænderne på rattet under hele udviklingsprocessen.

Kontakt os i dag

Du får hjælp fra idé til færdigt produkt

At udvikle fede brugervenlige digitale produkter, der skaber værdi hele vejen rundt, det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at flere fagligheder sættes i spil. Det er vi meget bevidste om i Syndicate Digital Solutions, der står klar med hele vores bredde palet af kompetencer, når vi hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle nye produkter.

Når du samarbejder med Syndicate får du:

Proces-kompetencer, som hjælper dig med at definere dit produkt og facilitere udviklingsprocessen, så produktet kommer sikkert i havn, App Store – eller hvor du nu ønsker, det skal ende

Design/UX/UI-kompetencer, som hjælper dig med at designe produktet og sikre den gode, positive brugeroplevelse

Udviklingskompetencer, som koder produktet ud fra det design og de specifikationer, du selv har været med til at definere

Men du er selvfølgeligt ikke tvunget til at vælge hele pakken. Hvis du kun har behov for, at vi byder ind med dele af vores kompetencer, så laver vi sammen rammerne for et godt samarbejde om det.

Vi sørger for, at processen glider effektivt

Vi bliver ofte mødt af kunder som spørger os “Jeg har den her fede produktidé, men hvordan kommer jeg i gang?” Eller “Hvordan ved jeg, at vi bygger det rigtige produkt til vores kunder?”

Som et led I at skabe det lækre, relevante digitale produkt, hjælper vi dig med at definere det produkt, som gør, at du når dine målsætninger. Vi har hjulpet mange af vores kunder med at skabe et digitalt produkt ud fra intet andet end en idé. Vi benytter os af forskellige redskaber indenfor Product discovery som fx Design Sprints og Design Thinking-workshops. Disse workshops er ikke bare masser af snak, men de er i høj grad med til at kickstarte din produktrejse og sikre, at du bygger det rigtige produkt, der giver værdi til både dig og dine kunder.

Vi faciliterer hele udviklingsforløbet gennem en række iterationer, som gradvist former produktet og sikrer, at vi opnår den maximale værdi, inden for de aftalte rammer.

Vi står for brugervenligt design – fra prototype til færdigt produkt

Bruger- og interface-design spiller ind under hele processen fra ide til færdigt produkt. Lige fra de meget tidlige prototyper, som viser essensen af produktmålet, til det helt konkrete interface-design, som softwareudviklerne skal implementere.

Vi bruger design som et led i at sikre, at vi bygger det rigtige til vores kunder. Det gør vi fx ved at inddrage slutbrugerne tidligt – og ofte under udviklingen – så vi ved, at produktet bliver en succes, og ikke et flop, allerede inden det lander på markedet.

Design er samtidig med til at sikre, at produktet får det rigtige ‘look and feel’, som gør at brugerne elsker at anvende det. For hvem elsker ikke et fedt design, der er nemt at bruge?

Vores erfarne udviklere koder et driftssikkert digitalt produkt

En fed produktidé er intet værd, hvis der ikke er nogen til at gøre idé til realitet – og helst på en robust og gennemtestet måde, så dit nye digitale produkt faktisk virker, når du trykker på knapperne eller skærmen skifter størrelse etc.

I Syndicate har vi en række kompente softwareudviklere, som alle har stor erfaring med at udvikle digitale produkter på et væld af platforme. Sammen med kunderne definerer vi, hvilke udviklingskompetencer der er passende til hvert enkelt produkt.   Det kan fx være app-udvikling, webudvikling eller begge dele. I nogle tilfælde står vores kunder også med et konkret behov, der kun omhandler backend- eller frontend-udvikling.

Uanset hvor kompleks en løsning, der skal bygges, så sørger vi for, at den kommer til at fremstå simpel.  

Teknologier:
.NET
SQL
Entity Framework
Javascript
jQuery
Azure
ASP.NET
Vue
iOS
Android
Angular
Flutter
Og mange flere…  

Vi hjælper dig 360 grader rundt om dit produkt

Mange af vores kunder har behov for hjælp til hele produktrejsen, og ønsker at sætte hele pladen af Syndicate-kompetencer i spil inden for proces, design og udvikling.

Vælger du ‘hele pakken’, så sikrer vi, at de rigtige profiler er til stede hele vejen fra idé til færdig udførelse – om løsningen er en simpel app eller et stort komplekst it-system på 7 forskellige sprog og platforme.  

Cases

Nabohjælp

Hele pakken

AMI Global

UX & UI

Fitlight

UX & UI

DAO

Hele Pakken

Cases

Nabohjælp

Hele pakken

Nabohjælp har i flere år være med til at skabe mere tryghed i vores samfund og opbygget et tættere naboskab i Danmark. Nabohjælp består af en app som fungerer som en form for socialt netværk af naboer, som hjælper hinanden med alt der skal til for at skabe et trygt nærområde. Vi har i flere år haft et tæt samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, hvor vi har udviklet Nabohjælp-appen, samt et admin-website, som gør det nemt at administrere appen og dens mange brugere. Vi er stolte over at have været med til at udvikle et digitalt produkt, som gavner samfundet og sikkerheden i Danmark.

AMI Global

UX & UI

AMI Global udvikler monitoreringsprodukter til industrielle kunder, som har behov for at monitorere deres industrimaskiner. AMI Global tilbyder et fysisk moniteringsapparat, data indsigt og analyse. Sammen med AMI har vi udviklet et koncept til et interface-design som gør det nemt at analysere industrielle data. Interfacet dækker to meget forskellige behov nemlig behovet for et hurtigt overblik og derudover behovet for dyb analyse. Nogle gange er det simpelt design, der skal til for at forstå det komplekse.

Fitlight

UX & UI

“See the light!” er Fitlights slogan, hvilket passer godt til deres produkt da det netop omhandler lys. Fitlight er en Canadisk virksomhed, som udvikler lyssensorer til sport og kognitiv træning. I samarbejde med Fitlight har vi udviklet et design og interface til flere af deres digitale produkter. Det unikke ved vores arbejde med Fitlight er, at vi balancerer mellem det fysiske produkt og det digitale produkt og kontant sikrer os, at der er et sammenspil mellem de to.

DAO

Hele Pakken

Dansk Avis Omdeling er en dansk distributionsvirksomhed, som sørger for at dine pakker, aviser og magasiner leveres hos dig hver morgen. I samarbejde med DAO har vi udviklet en app og et website til deres kunder. Her kan den private bruger bestille og udskrive pakkelabels til deres forsendelser. Løsningen udgør et let tilgængeligt interface, som gør det endnu nemmere for DAO’s kunder at sende pakker.

Er du klar til udvikle dit næste digitale produkt?

Du tager kontakt til vores produktudvikler Kristian Brønner på 22 40 40 63 eller kvb@syndicate.dk  – eller brug formularen nedenfor

Vi aftaler et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan finde frem til hvilket samarbejde, der kan dække dit og din virksomheds eller organisations behov

Starten på godt og effektivt samarbejde og en smuk produktrejse er i gang  

Er du i tvivl om hvad dit behov er, eller har du brug for yderligere information, så ring eller skriv. Vi er altid klar til et uforpligtende møde, hvor vi kan snakke mere om, hvordan vi kan hjælpe.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.