Oversigt

13 | Vanens kraft – elsk dine vaner eller bryd dem!


Dårlige, gode, mærkelige – vi har dem alle sammen, nemlig vaner. Vaner sparer hjernen for en masse energi og giver os tryghed, selv de vaner, der er dårlige for os. Derfor skal vi også være virkelig opmærksomme, hvis vi vil ændre dem.
I dette afsnit tager Camilla og Thomas “vanen” under lup, og skeler blandet andet til Stephen R. Covey’s bestseller gennem mere end 30 år “7 Habits of Highly Effectice People”.
De deler ud af deres egne strategier til at ændre vaner, og tager også et ærligt kig på, om de overhovedet har formået at ændre nogle af de ting, som de har belyst gennem de forskellige afsnit i årets løb.
Lyt med og bliv klar til at lave en vaneændringsslutspurt i 2023 eller vær helt klar til nye vaner i 2024.

Dine værter

Camilla
Linnemann

Camilla er udover at være Head of Relations i Syndicate også en erfaren facilitator, der har afholdt adskillige kurser i facilitering og grafisk facilitering.

Privat lever hun højt i Søhøjlandet med børn og bonusbørn og lige så højt aktivitetsniveau i de lokale sportsklubber.

Thomas
Karner-Gotfredsen

Thomas er konsulent hos Syndicate og en erfaren produktudvikler med særligt fokus på at sikre, at de agile værdier og principper spiller i organisationen og i de enkelte teams.

Privat lever han det søde forstadsliv i smilets by med hustru og to børn og en flot trampolin i haven.

Skriv endelig med feedback, kommentarer og forslag til monday@syndicate.dk