16. maj 2023 – kl. 13.00-14.00

Den produktledede organisation – en illusion eller værd at gå efter?

Hvad er en ’produktledet organisation’ og hvorfor ender begrebet ofte som noget du kun læser om i amerikanske blogindlæg – men ikke rigtig en driver, der kommer op i omdrejninger i det danske virksomhedslandskab?

Hvis du er interesseret i vide mere om det, så skal du tilmelde dig dette webinar, hvor vi sætter forstørrelsesglasset over begrebet ’den produktledede organisation’.

På webinaret får du:

  • Indblik i, hvad der menes med en produktledet organisation, og hvorfor det ikke behøver være en utopi
  • En forståelse for; hvorfor det ofte kan føles som om, strukturen i organisationen modarbejder dig i dit arbejde som leder af produkt og værdiskabelse
  • Input til en række praktiske tiltag, du kan sætte i gang for at gøre team og organisation mere produktledet, og dermed forløse det kæmpe potentiale, der snorksover – helt uforløst – i mange virksomheder i dag

Der tales og skrives rigtig meget om ’produktledede organisationer’ og ’Product-Led Growth’ i øjeblikket, men virkeligheden er ofte noget helt andet i de virksomheder, som danske produktledere befinder sig i – uanset om visitkortet siger Product Manager, Product Owner, CPO, Head of Product, eller noget helt andet.

Mange virksomheder er organiseret efter produktudvikling, som det så ud for 10-20-30 år siden, og det gør det udfordrende for nutidens produktledere, med de forventninger der stilles til dem – og de forventninger, de har til sig selv. For hvordan arbejder man med værdiskabelse og kunder i centrum for det hele, når virksomheden ikke er født med det udgangspunkt?

På webinaret dykker vi ned i nogle af de udfordringer, du som produktleder møder, og hvordan du selv kan være med til at påvirke teams og organisation i en mere produkt-ledet retning.

Tilmelding

Tak for din tilmelding. Du modtager en e-mail fra os når webinaret nærmer sig.
Der er desværre grus i maskineriet. Prøv igen.

På webinaret møder du

Peter Lindberg

Peter Lindberg er produktudvikler med årelang erfaring inden for digital produktudvikling. Peter har gennem årene hjulpet mange af landets større virksomheder med at udvikle sig inden for product management, product discovery og product delivery.

Han hjælper fra ide til succes i markedet, altid med udgangspunkt i hypotesedrevet-produktudvikling og kundens behov. Til daglig arbejder Peter som underviser og coach hos Syndicates kunder.